For tidlig startkapital kan være en hæmsko

Venturekapital. Investeringsrådgivere råder ofte iværksætterne til at finde investorer i en fart. Men kapitalindsprøjtningen kan ifølge flere kilder hurtigt udgøre en risiko for innovative virksomheder. Lav en prototype, udform en forretningsmodel og find nogle investorer. Sådan lyder mantraet fra mange investeringsrådgivere, der råder iværksætterne til at komme hurtigt ud af starthullerne og få investorer med om bord. Men tidlig kapital øger risikoen for, at det går galt, mener Peter Torstensen, der er i direktør i Accelerace og til daglig hjælper danske opstartsvirksomheder. »Alle taler om, at det eneste, man mangler her i verden, er penge til iværksætteri. Og det er klart, at det fører til et fokus hos virksomhederne på, at hvis man bare får penge, kommer man til at lykkes. Men så enkelt er det ikke,« siger han og uddyber: »Når man får en pose penge, er der krav om, at man bruger dem. Man ansætter medarbejdere og udvikler virksomheden. Men hvis man så ikke øger indtjeningen tilsvarende, og det kan der være mange årsager til, at man ikke gør, når man er en ny virksomhed, er der en risiko for, at man går konkurs.« Torben Bager, professor og direktør i IDEA, et kompetencecenter for iværksætteri ved Syddansk Universitet, er enig i Peter Torstensens betragtninger. »Det er interessant, at han vender den lidt på hovedet. Det normale argument er, at vi skal have mere venturekapital. Men han har fat i den lange ende, når det kommer til den mere komplekse del af virksomhederne,« siger Torben Bager. Jannick Nytoft, direktør i DCVA, brancheforeningen for venture- og kapitalfonde, nikker genkendende til pointen, men understreger, at det er en kompleks balancegang at vurdere, hvornår virksomheder har behov for kapital: »Jo tidligere en virksomhed får decideret vækstkapital fra en investor, desto større vil risikoen, potentialet og kravene til virksomheden være. Men det er jo meget situationsbestemt, hvornår det er vigtigt med ny kapital. For nogle typer virksomheder handler det om at erobre verden hurtigt, ellers erobrer en anden den. For andre kan det være fint først at bygge virksomheden op.« Innovativ usikkerhed Det er ofte de innovative virksomheder, der ikke ligner nogen, der allerede er på markedet, der har størst behov for risikovillig kapital, fordi usikkerheden er stor. Omvendt er det ifølge Torben Bager ofte her, behovet for at gå roligt frem er størst. »Inden for de her områder skal man lade sig blive klogere og mærke efter på markedet. Man skal bevæge sig med forsigtighed og eksperimentere med blik for, at det kan være nødvendigt at gå nye veje,« siger han. Han understreger, at selv om alle har en fælles interesse i, at virksomhederne får succes, kan det stadig være vigtigt for iværksætterne at tage sig god tid til forberedelsesfasen. »For mange penge om bord kan låse en virksomhed fast på ét spor. Selv om  investorerne siger, at de investerer i udvikling, kigger de også på afkast og exitmuligheder. De tager styringen over en vis del af processen, og det eksperimenterende kan lidt gå fløjten.« Store forventninger Ifølge Peter Torstensen fra Accelerace er det netop investorernes forventninger til hurtig vækst, der øger risikoen for virksomheden. Han påpeger, at det kun er omkring en tiendedel af de virksomheder, der rejser tidlig kapital, som får succes. »Nogle gange bliver man presset ud i at gøre nogle ting, man måske ikke selv synes er sjovt, for nu har man fået nogle penge, og nu er der naturligt nok nogle forventninger. Investeringerne sætter et pres på, at man skal gøre noget mere og øge omkostningerne, selv om det måske ikke er tiden til det. Og det øger risikoen,« siger han. Peter Torstensen mener ikke, virksomhederne helt skal afholde sig fra at rejse penge. De skal bare overveje tidspunktet og vente, til de har nogle beviser for, at forretningsplanen fungerer i praksis. Det kan give pote på flere planer. »De her tanker er i mine øjne ikke ret kontroversielle, det er faktisk en helt gammeldags måde at tænke forretning på. At sætte tæring efter næring og bevise, at forretningen virker, ved at der er nogen, der vil betale for varen. På den måde er man løbende klar over, om man bruger sine penge på en fornuftig måde. Og når man har beviser, får man også en bedre vurdering af venturefondene, og man kan sælge sin andel for en større pose penge,« siger han. Fakta Venturekapital

• Iværksættervirksomheder, som modtager kapital fra ventureinvestorer, vil typisk have behov for forskellige typer investeringer hen over de forskellige stadier i virksomhedens udvikling.
• For hver af virksomhedens udviklingsstadier findes en tilhørende finansieringsfase. Venturekapital dækker den finansiering, der sker tidligt i virksomhedens liv, eksempelvis i udviklingsfasen eller i den tidlige vækstfase.
• Venturekapital kan eksempelvis være pre-seed, seed eller start-up, som virksomhederne bruger fra de helt tidlige forsknings- og udviklingsfaser og frem mod den tidlige og vedvarende vækst.
• Venturekapital bliver typisk tilbudt af innovationsmiljøer, ventureselskaber, private »business angels« eller statens finansieringsfond, Vækstfonden.