Tutee får kapitalindsprøjtning i millionklassen
Teknologi-virksomheden Tutee har netop modtaget investering på 3,5 million kroner fra investeringsselskaberne Nupark Accelerace Invest og CAPNOVA til udviklingen af deres e-læringsplatform til lektiehjælp. Kapitalindsprøjtningen skal sætte fart på Tutees vækst i Norden, hvor den unge virksomhed forventer at flerdoble forretningen inden for de næste år. Med Tutees app-løsning og e-læringsplatform til lektiehjælp kan skolelærere og studerende på tværs af venskaber, klasser og skoler hjælpe hinanden online. Det gøres let ved at tage et billede af en lektieopgave, dele den med vennerne og løse opgaven sammen online. ”Vi har siden vores grundlæggelse i 2013 udviklet vores cloud-baserede app og e-læringsplatform, som gør det nemt og sjovt at lære på en ny måde. Vi er meget begejstrede for samarbejdet med Accelerace og CAPNOVA, og investeringen giver os nu mulighed for at styrke organisationen, hvilket er vigtigt for at kunne opretholde et højt serviceniveau og fortsætte vores positive vækst”, fortæller Ronni Baslund, direktør og medejer i Tutee. Tutee blev stiftet i Esbjerg af fire iværksættere, herunder serieiværksætteren Ronnie Baslund, og er i dag vokset til 12 medarbejdere. Virksomheden arbejder sammen med danske kommuner, gymnasier og privatpersoner og oplever stor efterspørgsel af den nytænkende form for lektiehjælp og videndeling i, hvad der svarer til et virtuelt klasseværelse. Ud over landets grænser Tutee deltog i fjor i Europas største vækstkonkurrence Next Step Challenge i Esbjerg, hvor de modtog rådgivning og støtte fra vækstprogrammet Accelerace og SE. Det har modnet virksomheden over kort tid til at rejse kapital fra de nye investorer, som bl.a. tæller Acceleraces egen investeringsfond, Accelerace Invest. ”Vi er meget imponerede af Tutee og er overbevidste om, at de har et stort vækstpotentiale og kan blive førende internationalt inden for deres forretningsområde,” fortæller Søren Lottrup, partner i Accelerace, og fortsætter: ”Potentialet er stort, da både skoler, elever og forældre efterspørger et værktøj som Tutee, der kan reformere vores forståelse af lektiehjælp.” Kim Kjølhede fra CAPNOVA siger: “CAPNOVA ser frem til at følge Tutee, som har skabt en innovativ løsning baseret på markedskendskab. Et samarbejdsværktøj til videnssamfundet, som især omfatter elevers anvendelse af it i undervisningen. Tutee er skabt af et godt team med høje kompetencer, erfaring og stort engagement. I første omgang vil Tutee vinde fodfæste på det danske marked og siden søge mod Sverige og Norge, hvor de forventer at kunne flerdoble virksomhedens omsætning inden for få år. Virksomhedens vækstplaner bygger også på en forventning om at vokse fra 12 til 40 medarbejder allerede i år 2015. For mere information besøg www.tuteeapp.com, www.nuparkaccelerace.dk, www.accelerace.dk og www.capnova.dk Se også video-præsentationen af Tutee]]>